Spring til indhold

Gælds- og Økonomirådgivning

Få anonym, gratis og frivillig rådgivning om dine økonomiske forhold i vores frivillige gælds- og økonomirådgivning.

Frivillig Gælds- og Økonomirådgivning i Holbæk har åbent hver onsdag kl. 16.30-19.30 og du finder den på FrivilligCenter Holbæk, Rådhuspladsen 1, 4300 Holbæk.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi hjælper dig med at få overblik over din økonomi:

  • indtægter
  • udgifter
  • gæld m.m.

Vi hjælper dig med at lægge et budget, der giver dig overblik over din økonomi.

Vi rådgiver om løsnings- og handlingsmuligheder - og om rettigheder og forpligtelser som skyldner.

Hvem kan få hjælp?

Alle med bopæl i Holbæk kommune kan få anonym, gratis og frivillig rådgivning i vores gældsrådgivning. Den frivillige gældsrådgivning er et tilbud til privatpersoner - og altså ikke erhvervsdrivende.

Hvordan foregår det?

Vi har åbent hver onsdag i tidsrummet kl. 16.30-19.30. Der er dog lukket i sommerferien. Se vores åbningsdage her til højre.

Rådgivningen foregår ved, at du sidder sammen med to frivillige gældsrådgivere og fortæller om din situation. De to gældsrådgivere forsøger så at hjælpe dig så godt som muligt, men vær opmærksom på, at ikke alle udfordringer kan løses.

Når man besøger gældsrådgivningen, så tager man plads i "loungen" og man bliver så budt inden for til gældsrådgiverne efter tur. Vi kan desværre ikke nå så mange ad gangen, så derfor kan det forekomme, at du kommer til at gå forgæves - og må komme igen onsdagen efter.

Vores gældsrådgivning er helt anonym, og det betyder, at vi ikke registrerer nogen personlige oplysninger om dig. De ting, vi hjælper dig med, dem får du med hjem på skrift i en Kommunikationsmappe.

Hvad skal du huske?

Du skal huske at medbringe alle relevante dokumenter og oplysninger. Og så er det også en god idé at tage dit MitID med, hvis de frivillige rådgivere skal se oplysninger i din Digitale Postkasse eller i din skattemappe hos Skat.

Den frivillige gælds- og økonomirådgivning i Holbæk er etableret af FrivilligCenter Holbæk og De Frivillige Mentorer. Der er aktuelt tilknytte 16 frivillige rådgivere.

Skriv til rådgivningen

Hent vores flyer (pdf)

 



Feedback

Sidst opdateret

11.01.2024

Ansvarlig redaktør

Morten Hørlyk Augustesen